Museet og dets historie

Formål

Ansatte

Ledige stillinger

Butikken

Arbejdsplaner

Links

Museet og dets historie

Museet har til huse i det tidligere Kateketseminarium for Nordgrønland. Bygningen B78 stod færdig i 1848 og undervisningen startede 15.august
samme år.

I 1875 blev Seminariet for Nordgrønland nedlagt på grund af svigtende elevtilgang. Og efterfølgende var der en periode, hvor huset kun blev brugt
til beboelse.
D.7. juni i 1879 blev Knud Rasmussen født i huset. Hans far, Vilh. Rasmussen, var på det tidspunkt præst i byen.

I 1901 foretog man et genoplivningsforsøg af Nordgrønlands Seminarium. Seminariet fungerede indtil 1907, hvor det lukker.

Frem til 1971 havde bygningen mange funktioner: bolig for præster, kontorer for GTO (Grønlands Tekniske Organisation), indkvartering, klasselokaler, og spejderhytte.

I 1972 etableres museumsforeningen, som får rådighed over første salen, hvor man begynder at indrette et museum.

Museet blev indviet i 1979. Museets første leder var Mogens Voigt Andersen, der sammen med en kreds af historisk interesserede lokale opbyggede en stor samling af genstande fra Ilulissats forhistorie og nyere historie.

I dag er museet i besiddelse af et omfangsrigt arkiv indeholdende fotosamling med lokale billeder, kulturhistorisk bibliotek og materiale om Knud Rasmussen.

Museet fik i 2001 ny leder, etnograf, mag. scient. Kirsten Strandgaard.

I disse år er museet ved at opbygge tre nye permanente udstillinger:
 - Byens og bygdernes historie.
 - Knud Rasmussen og de arktiske ekspeditioner.
 - Sermermiut – den store boplads ved Isfjorden.

Der vises hvert år skiftende udstillinger om lokale og internationale emner.