|
Liv og historie Kort fortalt Bøger af Knud Rasmussen Vil du læse mere? |
 |
Liv og historie:
KNUD RASMUSSEN Den store polarforsker 1879 – 1933 Knud Rasmussen er født her i huset som søn af pastor Chr. V. Rasmussen og Sofie Rasmussen f. Fleischer . Hans forældre formåede at integrere ham i såvel det grønlandske som i det danske miljø her i Ilulissat. Han talte begge sprog og forstod allerede fra barnsben begge kulturer. Hans mor havde rod i den grønlandske kultur hans far i den danske. Sammen med sine to yngre søskende tilbragte han sine12 første barneår i den røde præstegård, som nu er museum. Det fortælles, at han 7 år gammel reddede en tilskadekommet fanger tilbage til Ilulissat på dennes hundeslæde. Knud havde på det tidspunkt ikke kørt hundeslæde før. Efter den begivenhed fik han sit eget hundespand og lærte sig hurtigt kunsten at køre hundeslæde. 2 år senere løb Fridtjof Nansen som den første på ski tværs over indlandsisen. Fridtjof Nansen boede nogle dage hos familien Rasmussen, og han blev Knud Rasmussens store forbillede. Som 12 årig blev han sendt alene til Danmark for at gå i skole. Først 5 år senere fulgte resten af familien med. KR gik på flere forskellige skoler, og først i 1900 blev han student. Han begyndte at læse etnografi, så ville han være skuespiller, men det var først, da han havde været korrespondent på forskellige aviser, at han begyndte sit rejseliv. Målene var i begyndelsen Island, Lapland (Sameland) og endelig i 1902 Grønland. Grønlandsrejsen blev mulig, da han deltog i Den litterære Ekspedition under Mylius Erichsens ledelse. Ekspeditionens mål var at besøge ”de nye mennesker” polareskimoerne i Thule. Thulefolket havde levet isoleret fra den øvrige grønlandske befolkning. Kun få forskere havde besøgt dem (Reary og Ross), og Knud Rasmussen havde i sin barndom hørt mange fortællinger om dette ”mystiske” folk i nord. Udover K.R. deltog bl.a. også tegneren Harald Molkte og K.R.’s barndomsven kateketen Jørgen Brønlund i rejsen. 1. marts 1903 brød ekspeditionen op fra Upernavik – dengang den nordligste beboelse i kolonien Grønland – og rejste med hundeslæde over Melville Bugten på vej til Thule. Turen varede over 1 år og blev en stor succes. Indsamling af viden og genstande gik godt og K.R. lærte meget nyt om ”sit folk. Han erfarede bl.a., at der samme vinter var kommet inuit fra Canada til Thule, og her fik han måske for første gang ideen til selv en dag at gøre den store rejse til Canada, Alaska og Sibirien. Efter hjemkomsten til Danmark forsøgte K.R. at skaffe forståelse for og penge til de mennesker, han havde mødt i Thule. Tidligere ekspeditioner havde medbragt bl.a. geværer til Thule folkene, men efterladt dem uden mulighed for at skaffe sig ny ammunition. Thule folket var blevet introduceret til den moderne verden materielle goder, og K.R. antog det for givet, at de ville være et let bytte for skiftende handelsfolks udbytning. Han mente, at handelen med Thule skulle reguleres, for at udviklingen kunne få et nogenlunde harmonisk forløb. I 1910 oprettede han derfor sammen med Peter Freuchen handelsstationen Thule. Formålet var at levere sikre forsyninger til anstændige priser. Handelen kom i hovedsagen til at bestå i udveksling af ammunition og kolonialvarer for ræveskind og narhvaltænder. Overskuddet af denne virksomhed finansierede fremover en stor del af K.R. ekspeditioner. K.R. første selvstændige ekspedition, 1. Thule Ekspedition, førte ham til Grønlands nordøstkyst. Rejsens formål var at finde og undsætte det eftersøgningshold, som var rejst ud for at lede efter ligene af de to omkomne fra ”Danmarks Ekspeditionen”, Jørgen Brønlund og Mylius Erichsen. Det lykkedes ikke for K.R. at finde hverken ligene af sine to tidligere rejsekammerater eller at opspore eftersøgningsekspeditionen. Men Knud Rasmussen fik på rejsen kortlagt Grønlands nordøstkyst. Da han kom tilbage til Thule, fik han at vide, at eftersøgningsekspeditionen for længst var vendt tilbage i god behold - dog uden yderligere oplysninger om Brønlund og Mylius Erichsen.. 2. Thule Ekspedition havde til formål at kortlægge hele nordkysten. 3. Thule Ekspedition skulle lægge depoter ud til Ammundsens rejse. KR deltog ikke i 3. Thule. Han forberedte i stedet 4. Thule Ekspedition til Ammassalik, hvor han ville indsamle sagn og myter. I 1920 blev KR medlem af Grønlands kommisionen. Nu mente KR,at tiden var inde til at realisere sin store drøm om at rejse til alle inuit – tværs over Canada og Alaska til Sibirien. Han påbegyndte 5. Thule Ekspeditionen i 1921. I ekspeditionen deltog Knud Rasmussen som leder, Peter Freuchen som kartograf, Therkel Mathiassen og Kai Birket-Schmidt som arkæolog og etnograf, Helge Bangsted som assistent og Jakob Olesen som tolk. Derudover rejste nogle grønlandske familier med over Davis Strædet til Canada. På en lille canadisk ø i Hudson Bugten oprettede de deres hovedkvarter, som blev kaldt Blæsebælgen. Fra denne base foretog deltagerne mange rejser til forskellige inuit på kysten mod øst og nord og til de folk i indlandet, som ikke kendte til havfangst. Man opdagede på disse rejser, at inuit i Canada talte det samme sprog som grønlænderne, og at mange sagn og myter var fælles. Efter at man i mange måneder havde udforsket de nærmeste omgivelser omkring Blæsebælgen påbegyndte KR sammen med Miteq (Edderfuglen) og Arnarulunguaq ( det lille kvindemenneske) den store slæderejse mod vest til alle inuit langs Nordvestpassagen. De øvrige ekspedititonsdeltagere rejste tilbage til Grønland og Danmark, På 5. Thule blev indsamlet etnografiske genstande og viden af stor betydning for forståelsen af de forskellige inuit folks vandringer og indbydes relationer gennem tiden fra disse folks ankomst fra Asien til det Amerikanske kontinent. De rejste som nævnt langs Canadas og Alaskas nordkyster , hvor de overalt blev modtaget med forundring og glæde. Det var første gang en fremmed kom og talte et umiddelbart forståeligt inuit sprog. Første gang en fremmed forstod den levevis og det tankesæt, man havde. Fremmede plejede at være handelsfolk eller øvrighed og plejede ikke at forstå inuit tankesæt. Trods forbud fra den sovjetiske regering rejste KR over Beringsstrædet for også at besøge de inuit, der boede der. Han blev bortvist, men havde nået sit mål: Han havde besøgt alle verdens inuit, og han havde på sin rejse påvist slægtsskab mellem dem alle i sprog og levevis og tankesæt. Efter rejsens afslutning blev KR, Miteq og Arnarulunguaq modtaget som helte i New York og Washington. De blev inviteret til Det hvide Hus. Hjemme i Europa blev KR udnævnt til æresdoktor på Københavns og Edinburgs universiteter. 6. Thule Ekspedition til Ammassalik området ledede han i 1931. Også 7. Thule Ekspedition gik til Østkysten. Den fandt sted i 2 omgange. Her indspillede KR sammen med østrigske og tyske filmfolk en film udelukkende med lokale, grønlandske medvirkende. Det blev til filmen ”Palos Brudefærd”, en kærlighedshistorie om bruderov, bopladsliv og farlig kajaksejlads. Filmen blev en stor succes i sin samtid, og selv i dag kan man nyde at se filmen som en slags isenesat, etnografiske beretning.. Festen i anledning af filmoptagelsernes afslutning, blev den sidste, hvor KR følte sig helt rask. Kort tid efter pådrog han sig en kraftig maveforgiftning og måtte bringes til Danmark. I 3 måneder kæmpede han mod sygdommen, planlagde endda nye rejser, men d. 21.december 1933 døde Knud Rasmussen, 54 år gammel. Hans død berørte alle, der havde kendt ham. Man havde mistet et menneske, der havde været banebrydende på mange punkter. Han havde været en kulturel oversætter mellem det grønlandske folk og det danske. Han havde påvist det nære slægtskab mellem alle inuit. Han havde været stærkt medvirkende til, at såvel Thule som Nordøstgrønland forblev en del af det danske rige og dermed på sigt en del af et samlet Grønland. Han havde været et uimodståeligt menneske. Han havde gennem hele livet bestræbt sig på, at moderniseringsprocessen i det grønlandske samfund kunne foregå mest muligt på grønlandske betingelser. |
